Virksomhedslederpris, økonomi og forår

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Forårskonference hyldede i sidste uge nogle dygtige unge landmænd på Virksomhedslederuddannelsen. Jeg deltog for at hylde og blive opdateret om landbrugets økonomi.

Det første var opløftende. Tre dygtige unge landmænd Simon Tang, Bygholm Landbrugsskole, Christian L. Frederiksen, JU-Aarhus og  Ken Falkenstrøm Hansen, Landbrugsskolen Sjælland fik en pris sponsoreret af Nordea for at have skrevet de bedste opgaver om virksomhedsovertagelse. De havde hver især analyseret, hvad der skulle til, for at de kunne etablere sig med egen landbrugsproduktion henholdsvis med kvæg, kyllinge- og rugeægsproduktion og svineproduktion. De havde alle tre regnet på mellem 2 og 5 alternative måder at gøre det, og de fik bl.a. ros af bedømmelseskommitéen for at inddrage risikoanalyser af både på egne evner og ejendommenes potentiale, overvejelser om egne og faglige mål, klar og tydelig miljøstrategi, ledelsesovervejelser og visioner for driften med mere.

Rådgivningscenteret Heden og Fjorden, hvor konferencen blev afholdt, tilbyder et etableringskoncept til unge landmænd, der overvejer at etablere sig som selvstændige, og driftsøkonomirådgiver Christian Primdahl fortalte, at de har god tilslutning til konceptet og deres etableringskurser. Efterfølgende har nogle af de unge etableret sig ved køb i fri handel, nogle er i gang med et glidende generationsskifte og enkelte er blevet afklaret med, at de ikke skal være selvstændige. Der er altså stadig unge, der har mod på at etablere sig, og formår at gøre det i et svært marked.

De øvrige programpunkter handlede om landbrugets økonomi. Det var ikke så opløftende. For 2015 forudsagde Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, at der ikke bliver overskud til aflønning af brugerfamiliernes arbejde og egenkapital, ikke mindst svineproducenterne ser ud til at blive udfordret. Landbrugets produktpriser er faldet i 2014 og forventes fortsat at falde i 2015 efter et par år med gode priser, mens omkostningerne ikke falder tilsvarende. Landbrugets totalfaktorproduktivitet (værditilvækst af en sammenvejet ressourceindsats) falder svagt i stedet for at stige, som den skal, for at holde trit med det faldende sektorbytteforhold mellem landbruget og andre erhverv, der hele tiden falder.

For at klare sig skal landbrugets produktivitet øges. Kan man måske også generere nye, flere eller højere indtægter ved at inddrage naturoplevelser, medejerskab, driftsoplevelser og forædling af produkter m.m.? Kan man snyde sektorbytteforholdet ved at gå ind i flere sektorer end landbrug eller er det helt essentielt at specialisere sig?.

I hvert fald ønskes de tre dygtige unge virksomhedsledere tillykke med deres pris, og alle unge og ældre landmænd ønskes god vind i disse udfordrende tider.

 

Crowdsourcing og -funding

Bloggen har været lukket et stykke tid på grund af opgaver med skarpe deadlines. Nu åbner den igen med indtryk fra en konference om Crowdsourcing og -funding Crowd15, der for nylig blev afholdt på Børsen. Jeg har eksperimenteret med at oversætte Crowdsourcing og -funding til dansk, men det lød for mærkeligt.

Crowdsourcing dækker over, at man trækker på ressourcer fra the crowd eller på dansk mængden, masserne eller folk, altså dig. Folk kan give af deres tid eller deres ideer m.m., f.eks. redigere gratis på WikipediA. Der var et hav af spændende oplæg fra virksomheder, der bruger og har brugt crowdsourcing. bl.a. Even Heggernes fra Airbnb, hvor folk udlejer deres hjem og/eller deler oplevelser, Steffen Hedebrand Elance-oDesk, hvor opgave-udbydere kan matche op med opgaveløsere internationalt, Stiven Kerestegian Lego, som danner et community med deres entusiaske legobyggere, hvor der bliver udvekslet ideer og Fraser Doherty SuperJam, som via en crowdsourcing kampagne både har fået 400 medejere og 400 folk med ideer til firmaet.

Crowdfunding dækker over finansiering fra the crowd, her deler man op i 4 typer finansiering:

  • Donation based (donationer som folk giver, fordi de har lyst til at støtte sagen uden at få noget til gengæld ud over måske lidt opdateringer om, hvordan det går)
  • Reward based (bidrag fra folk, som til gengæld kan vinde noget eller modtage de første produkter, der kommer ud, evt. lidt før de kommer til salg. Typisk kreative produkter som musik, bøger og lignende.
  • Lending based (lån fra folk, som skal have deres lån tilbage på nærmere definerede vilkår.)
  • Equity based (lån der gives for aktier og lign.)

Derudover var der oplæg fra forskere, myndigheder og rådgivere med alle mulige vinkler på emnet, bl.a. juridiske. Hvis du vil lære fænomenet mere at kende, så prøv at tjekke en af de nedenstående sjove, nyttige og nørdede kampagner ud, som rundede konferencen af. Det er generelt sjovt, og folk har gjort sig umage. Du kan evt. også prøve at støtte en eller flere kampagner for at følge, hvordan det fungerer:

Dahl Design (støtte til produktion af et unikt bæltespænde)

Audiocase (støtte til produktion af en unik, solid og flytbar musikafspiller)

the Oktober fist (støtte til produktion af en håndledsstøtte)

25 år bag pulten (støtte til en fysisk bog og en e-bog om DJ’s og DJ kulturen i 25 år)

Takaokami  (støtte til design og produktion af feminint og praktisk regntøj)

Et eksempel på en veloverstået kampagne, der har opnået finansiering er Pebble

Der er allerede mange platforme, hvor man kan lancere sin crowdsourcing- og -fundingkampagne f.eks. Kickstarter, Indigo og Bomerang med flere.

Der var også oplæg om crowdmotivation. Mange kampagnerne spiller på en humoristisk note, og der er ingen tvivl om at god humor, som altid, fremmer sagen. En oplægsholder opsummerede motivationsaspektet på denne måde:

“People have feelings, give them the possibility to contribute”

For særligt interesserede anbefalede forsker og phd i emnet Kevin Berg Grell følgende bøger:

  • Some simple economics of crowdfunding
  • The crowd funding revolution
  • Crowdfunding: The Corporate Era