Hvad med at omskrive talemåden At rejse er at leve til At lære er at leve? At rejse indebærer, at man lærer nye steder, mennesker, skikke og måder at gøre ting på at kende. Dermed lærer man nyt.

Man behøver ikke at rejse særlig langt for at lære noget nyt, det kan bare være nede om hjørnet i et andet kvarter eller i et andet miljø. Man ser mere åbent på verden og er mere åben overfor nye indtryk, når man er i uvante rammer, hvor landskabet, menneskene, kulturen og/eller reglerne er anderledes, end de plejer at være. De nye rammer sætter også et nyt perspektiv på den verden, man kommer fra, alt sammen noget, der kan gøre, at man er åben og mere villig til at revurdere og justere sit verdensbillede en lille smule.

Det kan være fordi at rejse uvilkårligt medfører, at man tænker anderledes og mere frit, at det opleves som at leve i H. C. Andersens forståelse af rejsen. Det kan være, at det ikke er rejsen i sig selv, men det frie rum rejsen medfører, der giver fornemmelsen af at leve.

Halfdan Rasmussen har skrevet dette smukke vers om at lære:

“At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i.”

Han skriver om at famle, at samle, at vække, at gøre tanken fri og drømme som en del af det at lære og at leve. Drømme er centralt for at leve, så længe man drømmer, søger man nye åbninger og muligheder, man søger nye forståelser – man lever.

I kunne også have fået en masse citater fra faglitteraturen om læring og kognition, men denne gang må I nøjes med Halfdan Rasmussen og undertegnede:

“At lære er at leve”

Velkommen tilbage fra sommerferien:-).

Anna-Christa