Travlhed nedsætter din præstation

Billede

Travlhed er det lette valg. Vi har travlt, fordi vi ikke træffer de svære valg og siger nej. Travlhed er ikke et grundvilkår, siger erhvervspsykolog Tony Crabbe i sin bog Travl – lær at trives i en verden, hvor der er for meget, vi skal. Bogen udkom på dansk i 2017.

Det var egentlig ikke meningen at anmelde bøger her, men denne bog er god og aktuel for mange, vurderer jeg, så her følger nogle af de væsentlige pointer med kommentarer.

Travlhed er en undvigemanøvre, et dårligt brand og vanedannende, mener Tony Crabbe, og ifølge ham, vælger vi at have travlt fordi:

  • Det er det lette valg, hvis vi har travlt, behøver vi ikke at tage fat på nogle af de svære ting, som kræver mere af os.
  • Travlhed er en undvigemanøvre. Når vi har travlt, føler vi os produktive, selv når vi udsætter ting.
  • Travlhed er et brand. Et eller andet sted inderst inde tror vi, at hvis folk virkelig forstår, hvor travlt vi har, så viser det noget om, hvor vigtige vi er.
  • Travlhed er vanedannende. Der udløses et lille bitte skud dopamin, hver eneste gang man tjekker mails, og når man googler, frigives substanser, der minder om opiater.
  • Travlhed er noget, alle andre også lever med, den og er til en vis grad et resultat af vores flokmentalitet, som de sociale væsner, vi er.

Bogen er ikke et manifest for dovenskab, men for at vi skal lære at vælge og sige nej, så vi ikke, som et resultat af konstant travlhed og stress, nedsætter vores evne til at tænke og præstere. Tony Crabbe bygger sine udsagn på egne erfaringer og et omfattende bagkatalog af forskning, som han referere til.

– Der er for meget af alting. Vi har for meget at gøre, for mange informationer og for meget pres på os, og vi er så skræmte ved tanken om at gå bagud af dansen, så vi sjældent under os selv en pause, vi har sjældent tid til at lade op, siger han. Hvis man konstant er overbelastet af travlhed og stress, nedsætter det ens evne til at tænke, ens evne til at præstere og ens hukommelse samtidig med at det øger ens sundhedsriscisi, f.eks. ved at immunforsvaret svækkes.

Det modsatte af travlhed er at fokusere og evne at fastholde vores opmærksomhed. Dybt engagement kan ikke lade sig gøre uden fokuseret opmærksomhed og tilstedeværelse i nuet. Denne grundlæggende udfordring er ikke ny, men den er mere end nogensinde presserende med den teknologiske udvikling og dagens mediebillede og sociale normer, som overstimulerer vores hjerner og hele tiden lokker os til at være tilstede flere steder med en opsplittet opmærksomhed til følge. Tre grundlæggende ting, der kræves for at komme væk fra den destruktive fortravlethed er ifølge Tony Crabbe:

  • Mestring
  • Differentiering
  • Engagement

Bogen er opbygget over disse tre emner med et kapitel til hver. Ud over motivationen af emner, er en af bogens forcer de mange forslag til handlemuligheder og opgaver, man selv kan lave for at øve sig på at blive mindre fortravlet og mere fokuseret og forbunden.

Kapitlet Mestring starter med villigheden til at give slip på behov og med at blive bedre til at træffe svære valg efterfulgt af et skifte af fokus fra tid til opmærksomhed.

-I sidste ende er det vores evne til at fokusere, tænke og skabe, der er vores mest værdifulde ressource i arbejdslivet – og en uforstyrret opmærksomhed er et helt essentielt grundlag for at opleve virkelig glæde uden for arbejdslivet, siger Tony Crabbe.

– Det eneste, der kommer ud af mere organisering, er flere ting, der skal ordnes, og tiden til at tænke sig om bliver knap, er hans pointe.

Istedet slår han til lyd for, at vi skal acceptere, at det er helt okay ikke at være i kontrol, og at vi skal bekæmpe den konstant opsplittede opmærksomhed. Jo mere fokuserede på tid vi er, jo mere snæversynede bliver vi. Vi mister det rette perspektiv og kan ikke længere få øje på det store billede. Hvis vi vælger at fylde vores kalender helt ud, vælger vi også ikke at tænke, og det kan ikke være hensigtsmæssigt, siger han og kalder til kamp mod travlheden både med generel motivation og konkrete råd til, hvordan man kan knække travlheden.

Et af de overraskende eksempler er et forsøg, der viser, at folk der er vant til at multitaske meget, er dårligere til at skelne skidt fra kanel end folk, der ikke er vant til at multitaske så meget – efter sigende fordi de vanemæssige “multitaskere” lettere lader sig distrahere.

En blandt flere opgaver, der slutter kapitel af, handler om at lære at sige nej i det hele taget og om at lege med at sige nej på forskellige måder.

Differentiering mener Tony Crabbe er en nødvendighed, og han opfordrer i kapitel to læseren til at forlade spillet om mere, som han kalder det. Stop med at være så produktiv og bliv mere strategisk, opfordrer han læseren og yderligere til at gøre en forskel gennem innovation og ved at gå sine egne veje. Tony Crabbe stiller disse strategiske spørgsmål:

  • Hvad skal du holde op med at gøre for bedre at kunne fokusere på din kernestrategi?
  • Hvad skal du gøre mindre af?
  • Hvilken risiko eller tab bliver du nød til at acceptere for at kunne fastholde dit fokus på din strategi?

Kapitlet anviser en række metoder til at opnå et større strategisk fokus.

I kapitlet Engagement argumenterer forfatteren for, at vi skal slippe travlheden som strategi til at opnå lykke og i stedet sætte vores værdier i første række.

-Når vi har travlt over lang tid, mister vi tilknytning til vores kerneværdier og til de personer og aktiviteter, der får os til at blomstre, hævder han. Derefter følger afsnit som: Gentænk succesbegrebet, Mere er ikke nok, Forbundne, men isolerede, Genskab forbindelsen, Iøjnefaldende forbrug, Karriere, hvor værdierne kommer først og Konkurrende forpligtelser med flere.

– En overbebyrdet verden kan nemt få os til at ville holde alle muligheder åbne: Vi prøver lidt af det ene, så lidt af det andet, for så at vente på at noget bedre dukker op. Vi kan blive så overvældede af de mange muligheder, at vi spiller på flere heste, fortæller Tony Crabbe. Konsekvenserne af dette belyser han med et forsøg med en gruppe studerende, som alle fik den samme opgave, men henholdsvis en chance  for at løse den og den samme opgave med muligheden for at ændre deres løsning en gang. Forsøget viste, at de studerende, der skulle foretage et endeligt valg, var gladest for deres løsning.

Han refererer også til George Leonard, der har skrevet bogen Mastery, hvor der bl.a. står: Vi lader os hele tiden lokke af nye sportsgrene eller hobbyer og lader os begejstre af dem i begyndelsen, når læringskurven går stejlt opad. Når det så begynder at gå langsommere med fremskridtene, som det altid gør, når læringskurven flader ud, mister vi interessen og søger nye aktiviteter. Men her misser vi pointen. Den sande glæde, det dybe engagement og den virkelige mestring kommer af selve rejsen, gennem træning og øvelse og den vedvarende fordybelse i bestræbelserne; glæden opstår, når man er dedikeret til noget.

Dele af bogen virker lidt som en selvhjælpsbog og pointerne gentages, men Tony Crabbe holder fast i at travlheden er uproduktiv både i arbejdslivet og privatlivet, og at det også i virksomhederne er uproduktivt at have konstant fortravlede medarbejdere, der er ude af stand til at fordybe sig og han har også eksempler med fra erhvervslivet.

Hvert kapitel i bogen slutter med nogle opgaver, man kan løse for at gøre sit liv mindre fortravlet og mere fokuseret på værdier og tilknytning. Bogen er ikke akademisk skrevet og kan læses med udbytte af alle. Bogen anbefales varmt, og jeg vil i hvert fald lade Travl ligge lidt på mit sofabord til fortsat eftertanke.

Travl – Lær at trives i en verden, hvor der er for meget vi skal er udkommet, 380 letlæste sider, forlaget Dansk Psykologisk forlag i 2017. Oversat fra engelsk: Busy – How to thrive in a  world of too much.

Syv gode vaner

Bogen 7 gode vaner med undertitlen personligt lederskab og livskraft af Stephen R. Covey, oversat af Bruno Christensen, har længe været på listen over bøger, jeg gerne vil læse, fordi flere uafhængigt af hinanden har anbefalet den. Det er en bog med en del år på bagen, men den holder og fås stadig i nye og opdaterede udgaver, nærmest en klassiker. Nu er den læst, og i det følgende får du et lille resume med mine bemærkninger, så kan du blive inspireret til evt. selv læse bogen og få det fulde indhold.

Steven Covey’s syv gode vaner er:

Vane 1: Vær proaktiv – Ethvert menneske har styrken til at tage sine egne beslutninger. Når det enkelte menneske vælger sine svar eller reaktion i overensstemmelse med selvvalgte værdier, er det proaktivt.

Vane 1: Begynd med slutningen – Alt skabes to gange. Der er en mental skabelse, som er vejviseren, når den fysiske skabelse skal føre til det ønskede mål.

Vane 3: Gør det første først – De første ting er de ting, som du personligt finder mest værdifuldt at gøre, De bevæger dig i den rigtige retning.

Vane 4: Tænk vind/vind – En vind/vind person besidder tre karaktertræk: Ærlighed, modenhed og en “plads til alle mentalitet”.

Vane 5: Søg først at forstå – dernæst at blive forstået – Hvornår lyttede du sidst til en andens standpunkt? Lyttede du med den hensigt virkelig at forstå, eller lyttede du med den hensigt at ville svare ud fra din egen virkelighed?

Vane 6: Skab synergi – To der arbejder systematisk sammen, har potentiale til at få mere ud af det, end hvis deres indsats hver for sig lægges sammen.

Vane 7: Slib saven – For at fungere som menneske må man slibe saven – altså udvikle og uddanne sig hele livet.

Disse vaner udfolder og motiverer Stephen R. Covey over 338 sider (2. udgave 12 oplag, 2004, nyere udgave findes). Ind imellem er der lidt mange ord, men jeg var begejstret for helhedssynet og indholdet.

Vaner defineres som den samlede sum af viden, kunnen og vilje. Du skal bruge alle tre dele, for at danne dig en vane. Hvis du over tid behersker de syv vaner, bevæger du dig på en modenhedskala fra afhængighed, over uafhængighed og til sidst til et gensidighed. Gensidighed er vi-paradigmet. Vi kan gøre det. Vi kan samarbejde. Vi kan kombinere talenter og kræfter og sammen skabe noget stort. Det er det højeste modenhedsniveau og har ikke noget at gøre med, hvor gammel man er.

Ordet paradigme vender tilbage mange gange, Steven Covey bruger det igen og igen til at understrege, at vanerne ikke er teknikker, men en måde at se verden (paradigme) – et principfast ståsted, der styrer alt, hvad man foretager sig i livet. Altså at man altid handler ud fra nogle principper og et sæt værdier, og ikke blot bruger tillærte teknikker til at opnå bestemte resultater. Hertil skal jeg tilføje, at han ikke taler om et bestemt sæt principper og værdier, men om de principper og værdier vi hver især skal identificere, som vigtige for os, for efterfølgende at kunne efterleve dem i vores liv og blive til personer med integritet.

I bogen foldes argumentationen for, hvorfor det er vigtigt med principper og hvad de syv vaner betyder for ens effektivitet og vækst som menneske både i ens private liv og i ens arbejdsliv ud i detaljer med brug af både eksempler og henvisninger til forskning og  litteratur. Jeg kan kun anbefale dig at læse 7 gode vaner, alle vil kunne finde noget, de kan bruge.

Hvis du ikke bare vil låne bogen på biblioteket, men have adgang til den nyeste udgave, kan du se mere på franklincovey.dk, her fremgår det, at der nu også er en 8 vane, så nu er der en mere bog at læse.

 

 

 

 

At lære er at leve

Hvad med at omskrive talemåden At rejse er at leve til At lære er at leve? At rejse indebærer, at man lærer nye steder, mennesker, skikke og måder at gøre ting på at kende. Dermed lærer man nyt.

Man behøver ikke at rejse særlig langt for at lære noget nyt, det kan bare være nede om hjørnet i et andet kvarter eller i et andet miljø. Man ser mere åbent på verden og er mere åben overfor nye indtryk, når man er i uvante rammer, hvor landskabet, menneskene, kulturen og/eller reglerne er anderledes, end de plejer at være. De nye rammer sætter også et nyt perspektiv på den verden, man kommer fra, alt sammen noget, der kan gøre, at man er åben og mere villig til at revurdere og justere sit verdensbillede en lille smule.

Det kan være fordi at rejse uvilkårligt medfører, at man tænker anderledes og mere frit, at det opleves som at leve i H. C. Andersens forståelse af rejsen. Det kan være, at det ikke er rejsen i sig selv, men det frie rum rejsen medfører, der giver fornemmelsen af at leve.

Halfdan Rasmussen har skrevet dette smukke vers om at lære:

“At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i.”

Han skriver om at famle, at samle, at vække, at gøre tanken fri og drømme som en del af det at lære og at leve. Drømme er centralt for at leve, så længe man drømmer, søger man nye åbninger og muligheder, man søger nye forståelser – man lever.

I kunne også have fået en masse citater fra faglitteraturen om læring og kognition, men denne gang må I nøjes med Halfdan Rasmussen og undertegnede:

“At lære er at leve”

Velkommen tilbage fra sommerferien:-).

Anna-Christa

 

 

 

 

 

Fed sort dansk olie fra biomasse

I sidste uge havde jeg en AHA-oplevelse på et arrangement for danske fødevare- og jordbrugsjournalister, måske fordi jeg ikke har fulgt godt nok med i, hvad der sker indenfor udviklingen af bæredygtig energi.

Men i hvert fald kan de nu lave olie af biomasse f.eks. græs på AU Foulum, og du har mulighed for at komme til indvielsen af deres nye olieraffineringsanlæg, og høre mere den 22. maj 2015, hvis du er interesseret. Ellers kan du læse lidt videre her.

Olie fra græs

Her ser du olie lavet af græs på AU Foulum!

Visionen er at finde frem til afgrødesystemer, der kan producere et højere tørstofudbytte pr. ha end de fremherskende kornafgrøder, og at disse dyrkningssystemer samtidig skal give en mindre udvaskning af næringsstoffer og bidrage til at bevare jordens kulstofindhold. Med andre ord at finde en måde, hvorpå vi populært sagt “kan producere os ud af miljøproblemerne”. Og i lille skala er det lykkedes på AU Foulum. Af den producerede biomasse arbejder forskere på at udvinde og raffinere protein, der kan bruges i husdyrproduktionen og måske også ultimativt til menneskeføde, og af det resterende grove materiale udvinde den ovenfor omtalte olie, samt en hel række af endnu uudforskede materialer og kemiske stoffer, der kan bruges i alle tænkelige produkter.

Nye dyrkningssystemer

Uffe Jørgensen fortæller om perspektiverne i nye dyrkningssystemer med højere tørstofudbytte og lavere udvaskning m.m.

En af de mest lovende afgrøder er sletgræs, den yder et højt udbytte og kan ligge i 4-7 år, så udvaskningen holdes nede og kulstof bevares i jorden.

Efter forsøgsmarken besøgte vi laboratorie 38, hvor Søren Krogh Jensen og to andre forskere fortalte om deres arbejde med at udvinde og raffinere protein fra græs, at finde frem til proteinets værdi og til at identificere de stoffer i proteinet, der måske ikke er så gode i foder.

Den grove rest, der er tilbage efter udvinding af proteinet, arbejder Ib Johansen med at omdanne til olie i et bioraffineringsanlæg. Hvis det kan lykkes også i stor skala uden at bruge alt for meget energi i processen, er perspektiverne store. De mange stoffer i olien bruges i industrien til mange ting, men der arbejdes med at identificere de mest værdifulde, for at fremme konkurrencefordelen over til fossilt brændsel mest muligt.

Forskerne arbejder sammen med International centre for innovation and hightech entrepreneurship for at få industrien involveret i udforskningen af de nye perspektiver, for der venter et massivt udviklingsarbejde inden for logistik og praktiske processer samt enorme investeringer, hvis visionerne skal kunne føres ud i praksis.

Hvis du er interesseret i hele rapporten om udnyttelse af biomasse fra december 2013, finder du den her. Eller læse en kortere redegørelse på AU Foulums internetside her.

At jeg fik en AHA-oplevelse beviser nok bare, at man skal ud og se, røre, lugte og tale med nogle spændende mennesker, før ting rigtig presser sig på og fæstner sig i bevidstheden. Men det med olien er nu en verdensnyhed.

 

 

 

 

 

Virksomhedslederpris, økonomi og forår

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Forårskonference hyldede i sidste uge nogle dygtige unge landmænd på Virksomhedslederuddannelsen. Jeg deltog for at hylde og blive opdateret om landbrugets økonomi.

Det første var opløftende. Tre dygtige unge landmænd Simon Tang, Bygholm Landbrugsskole, Christian L. Frederiksen, JU-Aarhus og  Ken Falkenstrøm Hansen, Landbrugsskolen Sjælland fik en pris sponsoreret af Nordea for at have skrevet de bedste opgaver om virksomhedsovertagelse. De havde hver især analyseret, hvad der skulle til, for at de kunne etablere sig med egen landbrugsproduktion henholdsvis med kvæg, kyllinge- og rugeægsproduktion og svineproduktion. De havde alle tre regnet på mellem 2 og 5 alternative måder at gøre det, og de fik bl.a. ros af bedømmelseskommitéen for at inddrage risikoanalyser af både på egne evner og ejendommenes potentiale, overvejelser om egne og faglige mål, klar og tydelig miljøstrategi, ledelsesovervejelser og visioner for driften med mere.

Rådgivningscenteret Heden og Fjorden, hvor konferencen blev afholdt, tilbyder et etableringskoncept til unge landmænd, der overvejer at etablere sig som selvstændige, og driftsøkonomirådgiver Christian Primdahl fortalte, at de har god tilslutning til konceptet og deres etableringskurser. Efterfølgende har nogle af de unge etableret sig ved køb i fri handel, nogle er i gang med et glidende generationsskifte og enkelte er blevet afklaret med, at de ikke skal være selvstændige. Der er altså stadig unge, der har mod på at etablere sig, og formår at gøre det i et svært marked.

De øvrige programpunkter handlede om landbrugets økonomi. Det var ikke så opløftende. For 2015 forudsagde Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, at der ikke bliver overskud til aflønning af brugerfamiliernes arbejde og egenkapital, ikke mindst svineproducenterne ser ud til at blive udfordret. Landbrugets produktpriser er faldet i 2014 og forventes fortsat at falde i 2015 efter et par år med gode priser, mens omkostningerne ikke falder tilsvarende. Landbrugets totalfaktorproduktivitet (værditilvækst af en sammenvejet ressourceindsats) falder svagt i stedet for at stige, som den skal, for at holde trit med det faldende sektorbytteforhold mellem landbruget og andre erhverv, der hele tiden falder.

For at klare sig skal landbrugets produktivitet øges. Kan man måske også generere nye, flere eller højere indtægter ved at inddrage naturoplevelser, medejerskab, driftsoplevelser og forædling af produkter m.m.? Kan man snyde sektorbytteforholdet ved at gå ind i flere sektorer end landbrug eller er det helt essentielt at specialisere sig?.

I hvert fald ønskes de tre dygtige unge virksomhedsledere tillykke med deres pris, og alle unge og ældre landmænd ønskes god vind i disse udfordrende tider.

 

Crowdsourcing og -funding

Bloggen har været lukket et stykke tid på grund af opgaver med skarpe deadlines. Nu åbner den igen med indtryk fra en konference om Crowdsourcing og -funding Crowd15, der for nylig blev afholdt på Børsen. Jeg har eksperimenteret med at oversætte Crowdsourcing og -funding til dansk, men det lød for mærkeligt.

Crowdsourcing dækker over, at man trækker på ressourcer fra the crowd eller på dansk mængden, masserne eller folk, altså dig. Folk kan give af deres tid eller deres ideer m.m., f.eks. redigere gratis på WikipediA. Der var et hav af spændende oplæg fra virksomheder, der bruger og har brugt crowdsourcing. bl.a. Even Heggernes fra Airbnb, hvor folk udlejer deres hjem og/eller deler oplevelser, Steffen Hedebrand Elance-oDesk, hvor opgave-udbydere kan matche op med opgaveløsere internationalt, Stiven Kerestegian Lego, som danner et community med deres entusiaske legobyggere, hvor der bliver udvekslet ideer og Fraser Doherty SuperJam, som via en crowdsourcing kampagne både har fået 400 medejere og 400 folk med ideer til firmaet.

Crowdfunding dækker over finansiering fra the crowd, her deler man op i 4 typer finansiering:

  • Donation based (donationer som folk giver, fordi de har lyst til at støtte sagen uden at få noget til gengæld ud over måske lidt opdateringer om, hvordan det går)
  • Reward based (bidrag fra folk, som til gengæld kan vinde noget eller modtage de første produkter, der kommer ud, evt. lidt før de kommer til salg. Typisk kreative produkter som musik, bøger og lignende.
  • Lending based (lån fra folk, som skal have deres lån tilbage på nærmere definerede vilkår.)
  • Equity based (lån der gives for aktier og lign.)

Derudover var der oplæg fra forskere, myndigheder og rådgivere med alle mulige vinkler på emnet, bl.a. juridiske. Hvis du vil lære fænomenet mere at kende, så prøv at tjekke en af de nedenstående sjove, nyttige og nørdede kampagner ud, som rundede konferencen af. Det er generelt sjovt, og folk har gjort sig umage. Du kan evt. også prøve at støtte en eller flere kampagner for at følge, hvordan det fungerer:

Dahl Design (støtte til produktion af et unikt bæltespænde)

Audiocase (støtte til produktion af en unik, solid og flytbar musikafspiller)

the Oktober fist (støtte til produktion af en håndledsstøtte)

25 år bag pulten (støtte til en fysisk bog og en e-bog om DJ’s og DJ kulturen i 25 år)

Takaokami  (støtte til design og produktion af feminint og praktisk regntøj)

Et eksempel på en veloverstået kampagne, der har opnået finansiering er Pebble

Der er allerede mange platforme, hvor man kan lancere sin crowdsourcing- og -fundingkampagne f.eks. Kickstarter, Indigo og Bomerang med flere.

Der var også oplæg om crowdmotivation. Mange kampagnerne spiller på en humoristisk note, og der er ingen tvivl om at god humor, som altid, fremmer sagen. En oplægsholder opsummerede motivationsaspektet på denne måde:

“People have feelings, give them the possibility to contribute”

For særligt interesserede anbefalede forsker og phd i emnet Kevin Berg Grell følgende bøger:

  • Some simple economics of crowdfunding
  • The crowd funding revolution
  • Crowdfunding: The Corporate Era

 

Fysisk aktivitet for hjernens skyld

Efter en juni-influenza, en student og en sommerferie skulle dette indlæg måske handle om pausens betydning. I stedet får du et indlæg om fysisk aktivitet og læring. Jeg tumler lidt med at forstå og skelne fysisk aktivitet som fremmer læring fra begrebet fysisk og kropslig læring. Dette indlæg kommer til at handle om fysisk aktivitet og læring, og senere kommer der et indlæg om fysisk og kropslig læring, så må vi se hvordan og om det lykkes at skelne.

Det er idag anerkendt at fysisk aktivitet forbedrer evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed uanset alder. Samtidig mener forskere også, at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Det var konklusionen på en konsensus-konference om fysisk aktivitet og læring i 2011 med deltagelse af et bredt og tværfagligt felt af forskere og repræsentanter fra idrætsorganisationer. Deres konklusionen hang sammen med:

  • At fysisk aktivitet forbedrer kognition eller læring. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.
  • At fysisk aktivitet kan være et redskab til positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.
  • At fysisk aktivitet fremmer dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring.
  • At læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebære succesoplevelse.
  • At fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom.
  • At fysisk aktivitet integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.

Instinktivt kan man føle sig bedre tilpas efter en løbetur eller anden fysisk aktivitet, men at det har betydning for læring og hjernens udvikling er noget, man først er ved at forstå og dokumentere nu. Det giver nye perspektiver og respekt for fysisk aktivitet og træning, som gennem de senere generationer er reduceret i vores hverdag, hvor fysiske aktiviteter er blevet erstattet af automatik og fysisk aktivitet er blevet noget man gør for kroppens og udseendets skyld. Nu skal vi også til at gøre det for hjernens skyld!

Hvis du har lyst til at læse rapporten fra konferencen, kan du hente den her.

Iværksætteri, anerkendelse og motivation

For nylig var jeg til iværksættermessen iværk&vækst i Aarhus og fik masser af god energi og inspiration med hjem. Jeg kom uden nogen forventninger, og lidt salgsgas var der måske også, men indtrykket var først og fremmest god energi og inspiration.

En af de ting, der gjorde indtryk, var en vel-etableret iværksætter med sit på det tørre, som sagde, at det der drev ham og de fleste andre var anerkendelse, selv om ikke mange vil indrømme det. Anerkendelse som den vigtigste motivation..

Gyldendals store ordbog definerer: “anerkendelse, i moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som en person. Det vil sige, at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter.”

videre står der:

“En filosofisk teori om anerkendelse hævder, at et menneskes selvforståelse afhænger af den måde, det ser andre mennesker på. Anerkendelsesforholdet må være gensidigt for at lykkes. Hvis man ikke selv anerkender den modpart, som man søger anerkendelse fra, mister forholdet sin betydning.”

Det er på en gang svært og indlysende. Ofte forstår man ikke omkostningen ved ikke at anerkende andre.. for dem, for samfundet og ikke mindst for en selv.

I disse dage kører der eksempelvis mange politiske debatter og ofte anerkender og respekterer debattørerne ikke hinanden. Politisk mudderkastning koster debatterne indhold, vi og alle deltagerne taber på det, i hvert fald på længere sigt..

Et andet eksempel er uddannelsessystemet, hvor man måske kan få mere ud af at arbejde med anerkendelse og elevernes styrker som motivationsfaktor for at trække det læs, det samlede pensum består af..

På mere eller mindre alle scener på iværksættermessen blev store og små iværksættere anerkendt for deres indsats, for deres koncept, for deres firma, for deres ideer.. Det var nok det, der skabte al den gode energi og inspiration.

På Sjælland er chancen der allerede i september for at få et skud energi og inspiration. Hvis du går med en hel, en halv eller en “måske” iværksætter i maven kan jeg anbefale dig at tage på messen:-).

Anna-Christa

Definition af læring

Den bedste overordnede og brede definition på læring, jeg er stødt på, er Knud Illeris’s (anerkendt dansk autoritet på området):

“enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”.

Definitionen gælder altså også mennesker! Denne brede definition dækker over, at læring er en kompliceret proces, der involverer både vores biologi, vores psykologi og vores interaktion med omverdenen i form af andre mennesker eller fysiske ting og steder.

Vi lærer hele tiden af de situationer, vi befinder os i, ikke altid det, vi vil lære, eller det andre vil have os til at lære. Men vi lærer noget hele tiden uanset hvad. Vores læring udenfor formaliseret undervisning fylder lige så meget eller mere end vores skolelærdom, og al formel læring refererer bevidst og ubevidst til vores uformelle lærdom.

Derfor bliver al formel lærdom (og det vi selv ønsker at lære) nød til at tage højde for den uformelle nyttige og unyttige viden, vi bære med os, og som henholdsvis kan hjælpe ny læring på vej eller blokere for den. Den eneste måde at tage højde for dette er, at arbejde med en større bevidsthed om vores egen læreprocess, så vi får mere kontrol over vores motivation og vores læreprocess.

Figuren nedenfor viser de faktorer, der påvirker vores læreprocess. Figuren er videreudviklet med inspiration fra nogle af Knud Illeris’s figurer i bogen Læring, som kan anbefales, hvis emnet interesserer dig.

 

Tegning ACB og JensenHilmer efter Knud Illeris

Læringens elementer
Visualiserer det komplicerede samspil mellem individet og verden under læring. Tegning ACB og JensenHilmer efter Knud Illeris

I spændingsfeltet mellem læring og kommunikation

Læring er et indadvendt ord, mens kommunikation er et udadvendt ord.

Med andre ord: Læring signalerer en udvikling i os selv eller andre, mens kommunikation signalerer, at et budskab kommunikeres ud til andre.

Rigtig meget god læring opstår ved god kommunikation og interaktion mellem mennesker, mens god kommunikation omvendt ofte er en kilde til gensidig læring mellem mennesker.

Læs resten