Travlhed er det lette valg. Vi har travlt, fordi vi ikke træffer de svære valg og siger nej. Travlhed er ikke et grundvilkår, siger erhvervspsykolog Tony Crabbe i sin bog Travl – lær at trives i en verden, hvor der er for meget, vi skal. Bogen udkom på dansk i 2017.

Det var egentlig ikke meningen at anmelde bøger her, men denne bog er god og aktuel for mange, vurderer jeg, så her følger nogle af de væsentlige pointer med kommentarer.

Travlhed er en undvigemanøvre, et dårligt brand og vanedannende, mener Tony Crabbe, og ifølge ham, vælger vi at have travlt fordi:

• Det er det lette valg, hvis vi har travlt, behøver vi ikke at tage fat på nogle af de svære ting, som kræver mere af os.
• Travlhed er en undvigemanøvre. Når vi har travlt, føler vi os produktive, selv når vi udsætter ting.
• Travlhed er et brand. Et eller andet sted inderst inde tror vi, at hvis folk virkelig forstår, hvor travlt vi har, så viser det noget om, hvor vigtige vi er.
• Travlhed er vanedannende. Der udløses et lille bitte skud dopamin, hver eneste gang man tjekker mails, og når man googler, frigives substanser, der minder om opiater.
• Travlhed er noget, alle andre også lever med, den og er til en vis grad et resultat af vores flokmentalitet, som de sociale væsner, vi er.

Bogen er ikke et manifest for dovenskab, men for at vi skal lære at vælge og sige nej, så vi ikke, som et resultat af konstant travlhed og stress, nedsætter vores evne til at tænke og præstere. Tony Crabbe bygger sine udsagn på egne erfaringer og et omfattende bagkatalog af forskning, som han referere til.

– Der er for meget af alting. Vi har for meget at gøre, for mange informationer og for meget pres på os, og vi er så skræmte ved tanken om at gå bagud af dansen, så vi sjældent under os selv en pause, vi har sjældent tid til at lade op, siger han. Hvis man konstant er overbelastet af travlhed og stress, nedsætter det ens evne til at tænke, ens evne til at præstere og ens hukommelse samtidig med at det øger ens sundhedsriscisi, f.eks. ved at immunforsvaret svækkes.

Det modsatte af travlhed er at fokusere og evne at fastholde vores opmærksomhed. Dybt engagement kan ikke lade sig gøre uden fokuseret opmærksomhed og tilstedeværelse i nuet. Denne grundlæggende udfordring er ikke ny, men den er mere end nogensinde presserende med den teknologiske udvikling og dagens mediebillede og sociale normer, som overstimulerer vores hjerner og hele tiden lokker os til at være tilstede flere steder med en opsplittet opmærksomhed til følge. Tre grundlæggende ting, der kræves for at komme væk fra den destruktive fortravlethed er ifølge Tony Crabbe:

• Mestring
• Differentiering
• Engagement

Bogen er opbygget over disse tre emner med et kapitel til hver. Ud over motivationen af emner, er en af bogens forcer de mange forslag til handlemuligheder og opgaver, man selv kan lave for at øve sig på at blive mindre fortravlet og mere fokuseret og forbunden.

Kapitlet Mestring starter med villigheden til at give slip på behov og med at blive bedre til at træffe svære valg efterfulgt af et skifte af fokus fra tid til opmærksomhed.

-I sidste ende er det vores evne til at fokusere, tænke og skabe, der er vores mest værdifulde ressource i arbejdslivet – og en uforstyrret opmærksomhed er et helt essentielt grundlag for at opleve virkelig glæde uden for arbejdslivet, siger Tony Crabbe.

– Det eneste, der kommer ud af mere organisering, er flere ting, der skal ordnes, og tiden til at tænke sig om bliver knap, er hans pointe.

Istedet slår han til lyd for, at vi skal acceptere, at det er helt okay ikke at være i kontrol, og at vi skal bekæmpe den konstant opsplittede opmærksomhed. Jo mere fokuserede på tid vi er, jo mere snæversynede bliver vi. Vi mister det rette perspektiv og kan ikke længere få øje på det store billede. Hvis vi vælger at fylde vores kalender helt ud, vælger vi også ikke at tænke, og det kan ikke være hensigtsmæssigt, siger han og kalder til kamp mod travlheden både med generel motivation og konkrete råd til, hvordan man kan knække travlheden.

Et af de overraskende eksempler er et forsøg, der viser, at folk der er vant til at multitaske meget, er dårligere til at skelne skidt fra kanel end folk, der ikke er vant til at multitaske så meget – efter sigende fordi de vanemæssige “multitaskere” lettere lader sig distrahere.

En blandt flere opgaver, der slutter kapitel af, handler om at lære at sige nej i det hele taget og om at lege med at sige nej på forskellige måder.

Differentiering mener Tony Crabbe er en nødvendighed, og han opfordrer i kapitel to læseren til at forlade spillet om mere, som han kalder det. Stop med at være så produktiv og bliv mere strategisk, opfordrer han læseren og yderligere til at gøre en forskel gennem innovation og ved at gå sine egne veje. Tony Crabbe stiller disse strategiske spørgsmål:

• Hvad skal du holde op med at gøre for bedre at kunne fokusere på din kernestrategi?
• Hvad skal du gøre mindre af?
• Hvilken risiko eller tab bliver du nød til at acceptere for at kunne fastholde dit fokus på din strategi?

Kapitlet anviser en række metoder til at opnå et større strategisk fokus.

I kapitlet Engagement argumenterer forfatteren for, at vi skal slippe travlheden som strategi til at opnå lykke og i stedet sætte vores værdier i første række.

-Når vi har travlt over lang tid, mister vi tilknytning til vores kerneværdier og til de personer og aktiviteter, der får os til at blomstre, hævder han. Derefter følger afsnit som: Gentænk succesbegrebet, Mere er ikke nok, Forbundne, men isolerede, Genskab forbindelsen, Iøjnefaldende forbrug, Karriere, hvor værdierne kommer først og Konkurrende forpligtelser med flere.

– En overbebyrdet verden kan nemt få os til at ville holde alle muligheder åbne: Vi prøver lidt af det ene, så lidt af det andet, for så at vente på at noget bedre dukker op. Vi kan blive så overvældede af de mange muligheder, at vi spiller på flere heste, fortæller Tony Crabbe. Konsekvenserne af dette belyser han med et forsøg med en gruppe studerende, som alle fik den samme opgave, men henholdsvis en chance  for at løse den og den samme opgave med muligheden for at ændre deres løsning en gang. Forsøget viste, at de studerende, der skulle foretage et endeligt valg, var gladest for deres løsning.

Han refererer også til George Leonard, der har skrevet bogen Mastery, hvor der bl.a. står: Vi lader os hele tiden lokke af nye sportsgrene eller hobbyer og lader os begejstre af dem i begyndelsen, når læringskurven går stejlt opad. Når det så begynder at gå langsommere med fremskridtene, som det altid gør, når læringskurven flader ud, mister vi interessen og søger nye aktiviteter. Men her misser vi pointen. Den sande glæde, det dybe engagement og den virkelige mestring kommer af selve rejsen, gennem træning og øvelse og den vedvarende fordybelse i bestræbelserne; glæden opstår, når man er dedikeret til noget.

Dele af bogen virker lidt som en selvhjælpsbog og pointerne gentages, men Tony Crabbe holder fast i at travlheden er uproduktiv både i arbejdslivet og privatlivet, og at det også i virksomhederne er uproduktivt at have konstant fortravlede medarbejdere, der er ude af stand til at fordybe sig og han har også eksempler med fra erhvervslivet.

Hvert kapitel i bogen slutter med nogle opgaver, man kan løse for at gøre sit liv mindre fortravlet og mere fokuseret på værdier og tilknytning. Bogen er ikke akademisk skrevet og kan læses med udbytte af alle. Bogen anbefales varmt, og jeg vil i hvert fald lade Travl ligge lidt på mit sofabord til fortsat eftertanke.

Travl – Lær at trives i en verden, hvor der er for meget vi skal er udkommet, 380 letlæste sider, forlaget Dansk Psykologisk forlag i 2017. Oversat fra engelsk: Busy – How to thrive in a  world of too much.