Crowdsourcing og -funding

Bloggen har været lukket et stykke tid på grund af opgaver med skarpe deadlines. Nu åbner den igen med indtryk fra en konference om Crowdsourcing og -funding Crowd15, der for nylig blev afholdt på Børsen. Jeg har eksperimenteret med at oversætte Crowdsourcing og -funding til dansk, men det lød for mærkeligt.

Crowdsourcing dækker over, at man trækker på ressourcer fra the crowd eller på dansk mængden, masserne eller folk, altså dig. Folk kan give af deres tid eller deres ideer m.m., f.eks. redigere gratis på WikipediA. Der var et hav af spændende oplæg fra virksomheder, der bruger og har brugt crowdsourcing. bl.a. Even Heggernes fra Airbnb, hvor folk udlejer deres hjem og/eller deler oplevelser, Steffen Hedebrand Elance-oDesk, hvor opgave-udbydere kan matche op med opgaveløsere internationalt, Stiven Kerestegian Lego, som danner et community med deres entusiaske legobyggere, hvor der bliver udvekslet ideer og Fraser Doherty SuperJam, som via en crowdsourcing kampagne både har fået 400 medejere og 400 folk med ideer til firmaet.

Crowdfunding dækker over finansiering fra the crowd, her deler man op i 4 typer finansiering:

  • Donation based (donationer som folk giver, fordi de har lyst til at støtte sagen uden at få noget til gengæld ud over måske lidt opdateringer om, hvordan det går)
  • Reward based (bidrag fra folk, som til gengæld kan vinde noget eller modtage de første produkter, der kommer ud, evt. lidt før de kommer til salg. Typisk kreative produkter som musik, bøger og lignende.
  • Lending based (lån fra folk, som skal have deres lån tilbage på nærmere definerede vilkår.)
  • Equity based (lån der gives for aktier og lign.)

Derudover var der oplæg fra forskere, myndigheder og rådgivere med alle mulige vinkler på emnet, bl.a. juridiske. Hvis du vil lære fænomenet mere at kende, så prøv at tjekke en af de nedenstående sjove, nyttige og nørdede kampagner ud, som rundede konferencen af. Det er generelt sjovt, og folk har gjort sig umage. Du kan evt. også prøve at støtte en eller flere kampagner for at følge, hvordan det fungerer:

Dahl Design (støtte til produktion af et unikt bæltespænde)

Audiocase (støtte til produktion af en unik, solid og flytbar musikafspiller)

the Oktober fist (støtte til produktion af en håndledsstøtte)

25 år bag pulten (støtte til en fysisk bog og en e-bog om DJ’s og DJ kulturen i 25 år)

Takaokami  (støtte til design og produktion af feminint og praktisk regntøj)

Et eksempel på en veloverstået kampagne, der har opnået finansiering er Pebble

Der er allerede mange platforme, hvor man kan lancere sin crowdsourcing- og -fundingkampagne f.eks. Kickstarter, Indigo og Bomerang med flere.

Der var også oplæg om crowdmotivation. Mange kampagnerne spiller på en humoristisk note, og der er ingen tvivl om at god humor, som altid, fremmer sagen. En oplægsholder opsummerede motivationsaspektet på denne måde:

“People have feelings, give them the possibility to contribute”

For særligt interesserede anbefalede forsker og phd i emnet Kevin Berg Grell følgende bøger:

  • Some simple economics of crowdfunding
  • The crowd funding revolution
  • Crowdfunding: The Corporate Era